Nyheder4. august 2008

Prinsesse Marie: Fik skæld ud af sikkerhedsvagt

Prins Joachims kone fik en skideballe, da hun ville ind i VIP-området ved Copenhagen Historic Grand Prix
Marie fik skæld ud af en sikkerhedsvagt, da hun var til Copenhagen Historic Grand Prix sammen med Joachim
Marie fik skæld ud af en sikkerhedsvagt, da hun var til Copenhagen Historic Grand Prix sammen med Joachim
 Foto: Thomas Laursen

Marie var på vej ind i VIP-området, som var afspærret, og hendes ledsager løftede afspærringstapen, så prinsessen kunne komme under, da hun inkasserede en skideballe fra en af sikkerhedsvagterne. Det skriver MSN Starlounge.

- De nåede kun fem skridt ind på området, da en af vagterne kom stormende og skældte ud. Han råbte op og bandede af dem, at de ikke måtte gå ind på det afspærrede område, fortæller en kilde til MSN Starlounge.

Prinsesse Marie blev forskrækket og skyndte sig ud igen.

Først bagefter gik det op for vagten, hvem det var, han havde skældt ud.

- Vagten blev flov og fik blussende røde kinder, da det gik op for ham, at det var prinsesse Marie han havde overfuset, fortæller kilden videre.


Senere blev Marie dog lukket ind i VIP-området, hvorfra hun kunne se sin mand kører racerløb sammen med blandt andre Tom Kristensen og Thorkild Thyrring.

Sponsoreret indhold