Nyheder 15. februar 2011

Prinsesse indlagt på Riget

Kronprinseparrets tvillingpige har været indlagt på Rigshospitalets neonatalklinik
Der var brede smil, da kronprinseparret viste de nye prinsesser frem i januar. Nu har en af pigerne været indlagt på Riget
Der var brede smil, da kronprinseparret viste de nye prinsesser frem i januar. Nu har en af pigerne været indlagt på Riget
Foto: Hanne Juul

Den mindste af de kongelige tvillinger har i al hemmelighed været indlagt på Riget. Det bekræfter kongehusets kommunikationschef Lene Balleby over for Ekstra Bladet.

Ifølge avisens oplysninger har prinsessen været forkølet, mens andre kilder fortæller, at der derudover var tale om slim i luftvejene. Det er dog ikke blevet bekræftet af hoffet.

Udskrevet igen

Der foreligger heller ingen oplysninger om, præcis hvornår prinsessen har været indlagt, men hun er nu udskrevet og har det efter omstændighederne godt.

Tvillingerne kom til verden den 8. januar i år, men stik modsat tidligere kongelige familieforøgelser findes der endnu ikke billeder af prinsen og prinsessen på kongehusets hjemmeside.

Det faktum har givet anledning til spekulationer omkring de kongelige børns helbred.












Sponsoreret indhold