Nyheder16. juni 2009

Prinsesse Alexia: Manden risikerer fængsel

En kæmpe skandale i kongehuset er under opsejling, efter at dronning Anne-Maries svigersøn er blevet sigtet for ejendomssvindel/korruption
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/royalt/umoralesalexia-jpg.jpg

Han har igen ramt forsiden på de spanske aviser på De Kanariske Øer. Men denne gang var han iført solbriller og advokat, da han kørte til afhøring hos politiet i Costa Teguise på vulkanøen Lanzarote.

Prinsesse Alexias spanske mand, dronning Anne-Maries svigersøn, den prisbelønnende arkitekt Carlos Morales Quintana, 38 år, er nemlig sigtet for ejendomskorruption, som kan give op til 4 års fængsel.

Ifølge de spanske medier har Carlos Morales blandt andet betalt borgmestre penge under bordet for at få byggetilladelse samt købstilladelse til attraktive ejendomme på øen. Carlos Morales nægter sig skyldig i den omfattende sag, hvor der allerede er fængslet en halv snes personer med tilknytning til byggebranchen.

Har boet på Lanzarote i årevis

Carlos Morales, som er født på Lanzarote, blev den 9. juli 1999 gift i St. Sophia Cathedral i London med prinsesse Alexia, der er datter af prinsesse Anne-Marie af Danmark og ekskong Konstantin af Grækenland.

43-årige Alexia og Carlos er bosat i den fashionable bådehavn Puerto Calero på Lanzarote i et megahus, han selv har designet. Parret har sammen 4 børn: Arietta, 7, Ana-Maria, 6, Carlos, 4 og Amelia på halvandet år.

Sponsoreret indhold