Nyheder6. marts 2002

PRINSEFEST

Efter at være blevet blæst igennem hele lørdagen ude på havet ved Dragør i en lånt dragebåd besluttede kronprinsen at hive to af sine drengevenner og en veninde med til nattefest efter den store Danish Music Awards i Forum. 33-årige Frederik havde ringet sent og meddelt, at han og et par venner ville dukke op til festen, og han ankom sent sammen med en bodyguard. Frederik, som var afslappet klædt i ternet skjorte, styrede straks hen til baren, hvor han fik en snak med forsangeren fra Sort Sol, Steen Jørgensen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/5b6ecd82406b47aeb19e0d82c344ec98.jpg

Der gik dog ikke lang tid, før den pigeglade kronprins ikke kunne dy sig for at se nærmere på festens mange smukke kvindelige deltagere. Med sin australske kæreste Mary Donaldson ude af billedet for weekenden slog kronprinsen sig løs og var straks omringet af smukke, håbefulde piger, som så ud til at nyde Frederiks selskab. En times tid senere lykkedes det ham så at snige lige så ubemærket ud fra festen igen, og kronprinsen kørte hjem for at se dyner på Amalienborg.

Sponsoreret indhold