Nyheder17. oktober 2008

Prins William: Lægger an på Paris og Aguilera

Den engelske tronfølger var stærkt interesseret i pop-sildene, da han gik på druk efter familie-fødselsdag
Prins William forlod den mondæne London-natklub klokken 3.15 - godt opstemt af vodka-sjusser og kvindeligt selskab
Prins William forlod den mondæne London-natklub klokken 3.15 - godt opstemt af vodka-sjusser og kvindeligt selskab
 Foto: All Over

Prins William tog på valsen i aftes, efter han havde været til sin tante Fergie's 49 års fødselsdag. Sammen med sin lillebror, prins Harry, 24, tog den 26-årige tronfølger og Fergie's to yppige døtre, Beatrice og Eugine på det mondæne Whisky Mist i Londons Mayfair.

Men selskabet passede ikke rigtig William. Specielt ikke, da han opdagede, at der var mere interessante kvinder i VIP-loungen. Her havde Christina Aquilera nemlig gang i noget af en fest sammen med kæresten Jordan Bratman. Så William overlod sin vodka cocktail til lillebror og lod sine to godt beduggede kusiner danse på bordene og søgte popselskabet i stedet.

Fra det øjeblik William entrede VIP-loungen lod Aguilera imidlertid kæreste være kæreste, og flirtede fuldstændig uhæmmet med sin kongelige gæst.
Kort efter blev natten komplet for den forlystelsessyge prins, da selveste frøken ingenting, Paris Hilton, sluttede sig til selskabet. Ikke til Aguileras store begejstring, men William så ud til at nyde det.

- Er prinserne ikke bare vidunderlige? Jeg synes, de er hotte, og jeg hilste endda på dem, sagde Paris efter mødet med William og senere også Harry.

Naturligvis var der også andre gæster på Whisky Mist den aften, og de udnyttede straks chancen til at skyde billeder med deres mobiltelefoner. De billeder kan ses på Mirrors hjemmeside - klik her

Sponsoreret indhold