Kongehuset i sorg: Prins Richard er pludseligt død

Foto: All Over

Kongehuset – og særdeleshed prinsesse Benedikte – er i sorg.

Mandag aften døde prinsessens ægtemand, prins Richard, pludseligt.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

- Det er med stor sorg, at jeg på vegne af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte må meddele, at Hans Højhed Prins Richard er afgået ved døden.

- Hans Højhed døde pludseligt på slottet i Berleburg i går aftes, mandag den 13. marts.

- Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte er efter et kort ophold i Danmark rejst hjem til Berleburg tirsdag morgen, står der videre i pressemeddelsen fra Kongehuset.

Prinsesse Benedikte har i weekenden opholdt sig i Herning i forbindelse med et ridestævne.

Prinsesse Benedikte og prins Richard blev gift i 1968. Prinsen blev 82 år.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close