Nyheder2. februar 2010

Prins Nikolai: Smukt farvel til morfar

Grevinde Alexandra og hendes familie var samlet i Wien til Richard Nigel Manleys begravelse
Grevinde Alexandra sammen med sønnerne Felix og Nikolai og husbonden Martin Jørgensen ved begravelsen i går
Grevinde Alexandra sammen med sønnerne Felix og Nikolai og husbonden Martin Jørgensen ved begravelsen i går
 Foto: Kaspar Wenstrup/SE og HØR

Da Richard Nigel Manley døde 85 år gammel den 13. januar, var det især hans barnebarn, prins Nikolai, det tog hårdt på.

Derfor var det også helt naturligt, at den kun 10-årige søn af prins Joachim og grevinde Alexandra stillede sig op i Altkatholische Kirche i Wien og sagde farvel til sin morfar ved hans begravelse.

- Vores kærlighed til dig, kære morfar, vil aldrig forsvinde. Når vi går ind i dit TV-rum og ser din tomme stol, så ved vi, at vi ikke har dig mere. Men selv om vi ved det, vil mindet om dig altid være der, sagde Nicolai ifølge B.T. ved begravelsen.

Grevinde Alexandra og hendes familie var samlet i Wien til Richard Nigel Manleys begravelse.

Med i kirken var foruden Alexandras mor Christa Manley også Alexandras 2 søstre, sønnerne prins Nikolai og prins Felix - og naturligvis Martin Jørgensen.


Læs hele reportagen, og se alle billederne i SE og HØR på torsdag





Sponsoreret indhold