Nyheder23. juli 2015

Prins Joachim: Her er mine favoritserier

Se her, hvad prinsen slapper af til hjemme på den kongelige sofa
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/prins_joachim.jpg
 Foto: All Over Press

Du kender det sikkert: efter en lang dag på arbejdet er der næsten ikke noget mere afslappende end at smække fødderne op på sofaen og finde et par afsnit af favoritserien. Sådan har prins Joachim og prinsesse Marie det også.

I det nye nummer af Euroman fortæller prinsen blandt andet om sine TV-vaner.

- Når ungerne er lagt, er der dømt serier hjemme hos os. Det kan hurtigt blive til 2-4 episoder på en aften og nat. Vi har den regel, at en serie skal fænge i afsnit to, ellers er det videre til næste. ”Homeland”, ”Game of Thrones” og House of Cards” er tre af mine favoritter. ”House of Cards” er så fantastisk velspillet. Virkelig intrigant historie, siger prins Joachim til mandebladet.

[node:aller-related-content]

I interviewet forklarer prinsen desuden om det at være i mediernes søgelys, sin rolle som far og så giver han sit syn på det job, der venter storebror Frederik.

Sponsoreret indhold