Nyheder19. januar 2005

PRINS HARRY: SKANDALERNE RULLER

Det engelske royale problembarn rydder igen forsider. Nu ved at gå til fest i naziuniform. Men skandalen er blot en i rækken af rablende dumheder fra den uregerlige højheds generalieblad
https://imgix.seoghoer.dk/media/569833cb0c504e8caea1add37d7f8ad6.jpg

God save the Queen ... from the Prince of Fools (Gud bevare dronningen ... fra fjolsernes prins), lød den rammende overskrift i den engelske avis Daily Mirror, da billederne af en standerstiv prins Harry iført naziuniform og hagekors ved en privat rigmandsfest blev offentliggjort i sidste uge. Det hårdt prøvede kongehus våndede sig, og en del englændere i alle samfundslag ønskede knægten sendt til Auschwitz.Episoden er blot den sidste i en tilsyneladende ustoppelig række af skandaløse eskapader, som den nu 20-årige prins har lagt navn og ansigt til over de seneste år. Prinsesse Dianas og prins Charles' yngste afkom minder i høj grad om en endnu vildere udgave af sit danske modstykke prins Joachim. Vild druk og playboymanerer hører nærmest til dagens (u)orden. Og for ikke længe siden udmøntede drikkeriet sig i et decideret voldeligt overfald på en fotograf uden for en natklub i London. Den skruppelløse drukprins nægter at undskylde episoden, og kongehuset har haft travlt med at forklare Harrys hårdtslående tendenser som stress.StofmisbrugSin tid på kostskolen Eton brugte prinsen også flittigt på at gøre sig bemærket i verdenspressen. Fra knægten var blot 15 år gammel fik han opbygget et massivt potmisbrug. I hvert fald massivt nok til at farmand prins Charles sendte bøllefrøet på afvænningsklinikken Featherstone Logde, hvor han med egne øjne kunne opleve den kamp, som hårdt ramte narkomaner går igennem for at blive stoffri. En stribe paparazzibilleder fra Eton-tiden bragte ham også til dels under mistanke for at være pusher!!Men det var også på Eton, at en lærer beskyldte den gode balladeprins for at snyde sig til en topkarakter ved den afsluttende eksamen. Her gav det dog pote at være født med blåt blod i årerne. Da både skolen (som jo har et renommé at pleje) og Buckingham Palace nægtede, at prins Harry skulle have snydt, blev det i stedet den rapkæftede lærer, der måtte forlade sit embede.Fra en ganske ung alder har den flammehårede frækkerts dagsorden været druk, hor, vold og stoffer. Og det er ikke noget, der huer det ormstukne engelske kongehus. Og nazieskapaden rammer så dybe følelser i det engelske folk, at Buckingham Palace er ved at gå i kramper.Se mange flere billeder af prinsens eskapader i SE og HØR

Sponsoreret indhold