Nyheder26. januar 2009

Prins Harry: Chelsy bekræfter bruddet

På sin profil på Facebook har den engelske prins’ veninde meddelt, at hun ikke længere er i et forhold
Det var rimeligt hedt, tæt og halvnøgent, da Harry og Chelsy var på Mauritius lige efter nytår, men nu er forholdet mellem dem gået kold
Det var rimeligt hedt, tæt og halvnøgent, da Harry og Chelsy var på Mauritius lige efter nytår, men nu er forholdet mellem dem gået kold
 Foto: All Over

Chelsy Davy måtte i weekenden lægge ryg til historien om, at hun og hendes royale kæreste, prins Harry, skulle være gået fra hinanden.

Og nu har hun selv bekræftet det. Ikke med en direkte udtalelse, men derimod ved at sætte et lille hak inde på sin internetside på Facebook. Hun står nu opført som "single" - og er ikke længere i et "forhold".

Den 23-årige understøtter dermed alle rygterne, og et af de mest omtalte forhold de seneste fem år ser ud til at være slut, skriver The Times.

Hun skulle angiveligt være ret mopset over de mange reportager, der har nået de engelske medier, hver han gang på gang er set i selskab med lige så unge og smukke piger. Plus, at hun ikke mener, at deres respektive karrierer er forenelige. Han er i gang med at uddanne sig til helikopterpilot, mens den zimbabwanske pige læser jura på universitetet i Leeds.

Parret var kort tid fra hinanden i 2007, da han foretrak at tage til verdensmesterskaberne i rugby på hendes fødselsdag.

Fra officiel side har det engelske hof ikke ønsket at kommentere bruddet, men en royal kilde siger til Times:

- De taler stadig sammen, men der er definitivt ikke tale om et forhold længere.

Sponsoreret indhold