Nyheder4. maj 2009

Prins Felix: Jeg er spændt

Felix og Nikolai ankom til Riget sammen med farfar Henrik for at besøge papmor Marie og deres nye lillebror
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/royalt/prinserne-og-bedstefar2-jpg.jpg

Gående hånd i hånd med farfar ankom prins Felix og prins Nikolai for kort tid siden til Rigshospitalet for at besøge deres nye lillebror for første gang.

Dronning Margrethe var ikke med, da hun lige nu er optaget af andre opgaver. Derfor lægger hun formentlig vejen forbi i aften i stedet.

- Er du spændt på at se din lillebror?, blev prins Felix spurgt.

- Ja, kom det med et forsigtigt smil fra purken, som sammen med storebror Nikolai længe har ønsket sig endnu en bror. Det ønske fik de opfyldt.

Prins Henrik var i overdådigt humør og gik og småsnakkede med pressen og de andre tilstedeværende - uden dog at sige noget banebrydende. Det kan selvfølgelig også være svært at sige noget om en nyfødt, man endnu ikke har stiftet bekendtskab med.

Læs alt om den lille nye prins her.


Sponsoreret indhold