Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, er blevet indlagt efter vedvarende hikke og mavesmerter.
Det skriver CNN.
Præsidenten døjer angiveligt med tarmproblemer, der kan stamme fra det attentat, han blev udsat for i 2018.
Her blev han knivstukket i maven under et politisk møde.
Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om Bolsonaro skal opereres.