Nyheder7. januar 2024

Poul Pedersen endte i sit livs modvind: Så besvimede han foran sine børn

Thise Mejeris mangeårige direktør fortæller nu om den krise, han endte i tilbage i 2004 – og som betød, at han kollapsede foran sine egne børn midt i morgenmaden
Tidligere direktør i Thise Mejeri, Poul Pedersen, fortæller nu om den krise, der fik ham til at besvime foran sine børn.
Tidligere direktør i Thise Mejeri, Poul Pedersen, fortæller nu om den krise, der fik ham til at besvime foran sine børn.
 Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Hans virksomhed står bag nogle af de mest ikoniske og elskede mælkeprodukter: Vesterhavsosten og hele Danmarks minimælk.

Og det er da heller ingen hemmelighed, at Thise Mejeris mangeårige direktør Poul Pedersen har slidt og slæbt i alle de 31 år, han var direktør for mejerigiganten.

Direktørjobbet bød dog ikke kun på succeshistorier – det modsatte har bestemt også fyldt, fortæller Poul Pedersen i dag til TV Midtvest.

Han fortæller blandt andet, hvordan én særlig krise i 2004 nærved sendte ham til tælling.

Dengang blev 28 mennesker syge af en ganske særlig farlig kolibakterier, og der var bestyrket mistanke om, at bakterierne stammede netop fra Thise Mejeri.

– Det var sgu hårdt. Det var virkelig hårdt, vi stod jo på randen, det var jo overlevelse, og der blev taget prøver hele tiden, fortæller Poul Pedersen til TV Midtvest.

Fødevarestyrelsens undersøgelser fastslog i sidste ende, at Thise Mejeri var uden skyld i kolibakterieudbruddet. Alligevel kalder den tidligere direktør de kaotiske uger som ”de værste uger” i sit arbejdsliv.

– En morgen, hvor vi i familien sad og fik morgenmad, besvimede jeg. Der kom et tidspunkt, hvor kroppen sagde stop. Det er jo ubehageligt for børn at se deres far falde om. Det har jo spist mig meget, og børnene kunne også se på mig, hvor hårdt det sommetider har været for mig, fortæller han til mediet.

Poul Pedersen valgte i november sidste år at trække sig tilbage som direktør efter 31 år.

Sponsoreret indhold