Nyheder28. marts 2020

Positiv udvikling for coronavirus

Overlæge ved Statens Serum Institut kan lørdag fortælle, at coronavirus ikke udvikler sig som epidemier plejer – og det er en god nyhed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega629674_001.jpg
 Foto: MEGA

På trods af, at der dagligt kan rapporteres om nye tilfælde af coronasmittede danskere, og at dødstallene også fortsat stiger, så vurderer Anders Koch, der er overlæge ved Infektionsepidemiologi og Forebyggelse ved Statens Serum Institut, at de mange danske tiltag ser ud til at virke. Det skriver Politiken.

- Der er grund til en forsigtig optimisme i forhold til de tiltag, der samlet set er lavet. Det ser ud til, at epidemien ikke udvikler sig som epidemier i øvrigt gør dag for dag - altså at der kommer flere påviste tilfælde til relativt set, siger Anders Koch til Politiken.

Det samlede antal af smittet er fortsat stigende, men når der ses ikke lige så mange tilfælde af coronasmittede, som man kunne frygte i forbindelse med en epidemi, er det ifølge Anders Koch en positiv nyhed.

Han understreger, at tallene naturligvis gerne skulle begynde at falde på et tidspunkt, så vi begynde at se færre smittede danskere dag for dag, men allerede nu kan man konstatere, at den danske coronakurve ikke peger opad.

Anders Koch forklarer, at forløbet lige nu kan defineres som lineært. Det betyder, at der helt grundlæggende ses det samme antal smittede, som dagen forinden.

På trods af den forsigtige optimisme, så tør han dog ikke gisne om, hvorvidt skolerne kan forventes at åbne i den nærmeste fremtid.

Sponsoreret indhold