Nyheder10. september 2014

Popstars blev til flopstars

Christiane Schaumburg-Müller O'Connor og hendes to meddommere, Søren Rasted og Medina, mister seere i lyntempo
Af af
Christiane Schaumburg-Müller, Søren Rasted og Medina må sige farvel til mere end halvdelen af seerne efter de første tre programmer.
Christiane Schaumburg-Müller, Søren Rasted og Medina må sige farvel til mere end halvdelen af seerne efter de første tre programmer.
 Foto: SBS


Det begyndte med bragende succes, da Søren Rasted, Christiane Schaumburg-Müller O'Connor og Medina lagde fra med showet Popstars i søndags.

LÆS OGSÅ: Kan du huske de tidligere Popstars

Omkring en kvart million - 250.000 - seere fulgte de tre højtprofilerede dommere og deres sangtalenter på Kanal 5, men allerede dagen efter var langt over halvdelen af seerne væk.

Kun 116.000 seere fulgte Popstars mandag aften, og tirsdag var tallet faldet til 105.000 seere, som valgte at tilbringe deres tid i selskab med Søren, Christiane og Medina.

Tv-kanalen er dog selv ganske godt tilfreds med resultatet.

- Vi er rigtig glade for tallene. Det er et sats for os at sende tre programmer tre dage i træk af et helt nyt program, men det har vist sig at være en god beslutning, fordi programmerne har klaret sig fint med over 160.000 i gennemsnit.

Desuden har der været en meget stor del unge seere til programmerne. Så vi er glade.

Det bliver mere og mere spændende i de kommende programmer efterhånden som feltet af deltagere snævres ind, så vi forventer seertallet vil stige, når vi nærmer os afslutningen, siger informationschef Jesper Jürgensen.

LÆS OGSÅ: Så mange så Popstars

Sponsoreret indhold