Politikernes dobbeltroller: De fik også massiv kritik
Onsdag kom det frem, at Stine Bosse havde valgt at forlade sin bestyrelsespost i den norske bank DNB.
Det sker efter, at hun den seneste tid har været udsat for kritik, da DNB driver lobbyvirksomhed i Bruxelles på blandt andet miljøområdet, mens Bosse er medlem af udvalget for miljø i Europa-Parlamentet.
Men hun er altså ikke den eneste politiker, som med tiden har fået kritik for en dobbeltrolle.
Fed havne-post
En af dem, som har været udsat for kritik for en bestyrelsespost, er Folketingets formand Søren Gade (V).
Det skyldes, at han 1. januar 2022 blev formand for bestyrelsen for Esbjerg Havn, hvilket han hvert år får 300.000 kroner for - En post som han valgte at beholde, da han i efteråret 2022 blev valgt ind i Folketinget igen og blev formand.
Og den beslutning har altså affødt en del kritik siden da, blandt andet fordi posten kan give anledning til at tro, at der kunne opstå interessekonflikter.
Transparacy International, der kæmper for at modvirke politisk korruption, har tidligere kritiseret beslutningen, ligesom både røde og blå politikere også har været ude med riven efter formanden.
Søren Gades modsvar har dog lydt, at han har fået sin post "grundigt undersøgt" i både bestyrelses ved Esbjerg Havn, ligesom han også har drøftet posten med både præsidiet og Folketingets udvalg for Forretningsordenen.
Alligevel udtalte han til DR i slut 2022, at han "ikke kunne garantere habilitetsproblemer":
- Jeg kan ikke garantere noget som helst med habilitetsproblemer. Mit udgangspunkt er, at at jeg virkelig har undersøgt det, vi fik en advokatgennemgang på det sidste bestyrelsesmøde af ansvar og pligter.
Løkkefonden kritiseret
Den tidligere statsminister for Venstre, og nuværende udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, har fået kritik for sit arbejde med Løkkefonden, som han selv har været formand for, af flere omgange.
Tilbage i 2018 lød kritikken på, at der kunne være flere etiske problemer med Løkkefonden. Både fordi den fik donationer fra flere danske virksomheder og rigmænd, men også fordi den ydede konsulent ydelser til fem kommuner, som samlet betalte omkring tre millioner for ydelserne - Dette stod dog ingen steder på Løkkefondens hjemmeside, kunne Weekendavisen berette.
Berlingske og Ekstra Bladet kunne også i 2018 afdække, at Akademikernes A-kasse havde købt sig til enetid med Løkke og Venstre via et bidrag på 50.000 kroner til Løkkefonden.
Senest fik Lars Løkke også en mystisk gave af mangemilliardæren Anders Holch Povlsen, da han fyldte 60 i foråret. Her fremgik det nemlig af Løkkes gaveliste, at han havde modtaget et 'bidrag til Løkkefonden' fra milliardæren.
Lars Løkke har dog altid nægtet, at man kunne købe sig adgang til ham via fonden:
- Er det sådan, at man kan købe sig adgang til mig? Nej, lød det klart på et samrådsmøde tilbage i 2018.
I 2022 havde Lars Løkke Rasmussen et kort comeback som formand for fonden, men han valgte dog igen at udtræde af bestyrelsen senere på året, da han blev valgt ind i Folketinget med sit parti Moderaterne, hvor han samtidig blev udnævnt til Udenrigsminister.
I dag er hverken Lars Løkke Rasmussen eller hans kone, Solrún Løkke Rasmussen, en del af hverken bestyrelses eller ejerkredsen i Løkkefonden, fremgår det af CVR-registret. Lars Løkkes datter, Lisa Larsdóttir Løkke Rasmussen, er dog en del af bestyrelsen.
Anklaget for lobbyarbejde
Den tidligere erhvervsminister, og medlem af både SF og Socialdemokratiet i Folketinget, Ole Sohn, er også tidligere blevet revset grundet en dobbeltrolle.
For Ole Sohn handlede det dog ikke om en lukrativ bestyrelsespost eller en fond, men om at han slog sig ned som konsulent for erhvervslivet i 2014, mens han fortsat sad i Folketinget som socialdemokrat.
Og for at gøre sagen endnu mere mystisk, så ønskede Ole Sohn ikke at oplyse, hvem han rådgav, og hvad det handlede om.
Dette fik en del kritik fra både den daværende DF'er Peter Skaarup og fra Enhedslistens daværende formand, Pernille Skipper.
De mente nemlig begge to, at det var et udtryk lobbyisme, og at det var en "uheldig dobbeltrolle".
Ole Sohn afviste dog blankt, at der var tale om interessekonflikter:
- Der er ingen interessekonflikt. Og jeg ville da ikke være så dum, at skrive det på min hjemmeside, hvis jeg havde noget at skjule, fortalte han til TV 2.
Ekspert: - Kan være problematisk
SE og HØR har talt med flere eksperter om hvilke konsekvenser politikernes dobbeltroller kan have.
En af dem, vi har talt med, er forskeren og eksperten i samfund, demokrati og politik, Roger Buch, som fortæller, at man i Danmark har meget løse regler omkring, hvornår menige folketingsmedlemmer kan kaldes for inhabile.
Det skyldes, at "det ville være umuligt at lovggive ellers", forklarer han:
- En politiker kan jo aldrig blive helt fri for interesser. Derudover så lovgiver menige folketingsmedlemmer heller ikke direkte om særlige virksomheder, men i stedet lovgiver de mere generelt.
- Derfor har man valgt at sige, at de simpelthen ikke kan give ngole direkte fordele til virksomheder alligevel.
Kan skade tilliden
SE og HØR har også talt med Cristoph Ellersgaard, som er magtforsker ved Copenhagen Business School. Og han fortæller, at han mener, at problemet ikke udelukkende er juridisk.
I stedet mener han, at politikernes samspil med erhvervslivet kan skade tilliden til det politiske system:
- Man kan sige, tilliden til politikere, demokratiet og det politiske system, har jo været under pres i længere tid. Så selvom det ikke er ulovligt, så kan det godt give anledning til at overveje, om det er hensigtmæssigt set i det lys.
- Fordi det kan selvfølgelig være problematisk, hvis vores politikere og erhvervslivet kommer for tæt på hinanden. Og det at vi ikke har strengene regler på det her område, det kan jo være med til at øge erhvervslivets indflydelse på dansk politik, hvilket ligesom skævvrider magtfordelingen i vores samfund.
Handler om tvivlen
Christoph Ellersgaard forklarer desuden, at der ikke nødvendigvis behøver være en reel interessekonflikt for at en politikers dobbeltrolle kan få konsekvenser.
Problemet i forhold til vælgernes tillid er nemlig snarere, at der blandt befolkningen kan stilles spørgsmålstegn ved politikerens habilitet.
- Men hvorfor er det overhovedet skidt, at erhvervslivet får mere magt ved at komme tæt på politikerne?
- Det er jo fordi, vi som udgangspunkt føler, at vi lever i et demokrati, hvor alle har lige stor indflydelse. Derfor burde virksomhederne jo i den idelle verden overbevise vælgerne om dét, som de ønsker gennemført, i stedet for at overbevise politikerne ved at komme tæt på dem, kan man sige.