Nyheder15. juni 2016

Politiker-kolleger i sympati med voldsramte Bødskov

Fordømmelse af overfaldet på tidligere justitsminister Morten Bødskov, der blev overfaldet ved EM-arrangement på Islands Brygge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morten-boedskov.jpg
 Foto:All Over Press)
Tidligere justitsminister Morten Bødskov fra Socialdemokraterne blev tirsdag aften overfaldet, da han overværede EM-kampen mellem Portugal og Island på storskærm på Islands Brygge.
En mand tildelte ham et knytnæveslag i ansigtet efter først at have forsikret sig om, at hans offer rent faktisk var den tidligere justitsminister Morten Bødskov. Dermed må man formode, at der er tale om et politisk overfald, hvorved straframmen for voldsepisoden kommer op på otte års fængsel. Morten Bødskov siger selv om overfaldet: - Han slår mig ret hårdt i tindingen med et knytnæveslag, og så løber han. Jeg var på skadestuen i nat. Jeg har meget ondt i hovedet og har sovet på panodiler, siger Morten Bødskov til Ekstra Bladet. Efter at overfaldet på den tidligere justitsminister har flere kolleger fra Folketingssalen udtrykt sympati med Morten Bødskov efter det voldelige overfald. Formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen, skriver på Facebook: - Jeg er godt nok uenig med Socialdemokraterne på flere områder. - Vi kan være uenige, diskutere, stemme forskelligt, og bølgerne kan måske endda gå højt. Men der er aldrig, aldrig plads til vold. Det er fuldstændigt uacceptabelt, og jeg håber, at voldsmanden bliver straffet hårdt. Man skal kunne sige, hvad man vil og stemme, hvad man vil – uden at man bliver slået ned. Det hedder fredeligt demokrati, og det må man indrette sig efter, skriver Pape. SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er på linje med Pape: - Jeg håber inderligt at gerningsmanden bliver fundet! Det her er forfærdeligt og helt sygt! Min kollega Morten Bødskov fra Socialdemokraterne blev igår slået ned - jeg ønsker ham god bedring. Og husk så på!!! Vi kan have uenigheder i vores demokrati - men vold er ALDRIG løsningen, skriver Pia Olsen Dyhr på Facebook. Bødskovs egen partiformand, Mette Frederiksen, er også ude med sympati over for Bødskov, hvis job hun overtog, da han måtte gå på grund af den såkaldte 'nødløgn'. - Min gode ven og partifælle, Morten Bødskov, blev i går aftes overfaldet på Islands Brygge i København. - Det er et politisk motiveret overfald. Det er rystende. Og jeg fordømmer det på det allerkraftigste. Politisk vold er det sidste, Danmark har brug for. Jeg håber inderligt, at det her er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at Danmark er et dejligt og fredeligt land, hvor meninger kan brydes men altid i ord og i gensidig respekt. Morten har det efter omstændighederne godt men er i sagens natur påvirket af oplevelsen, skriver Mette Frederiksen på Facebook. Også den nuværende justitsminister, Søren Pind, er stærkt pikeret over overfaldet, som han kalder 'udansk'. Gerningsmanden til overfaldet er endnu ikke pågrebet. Se Facebook-opslagene fra politiker-kollegerne herunder:

Sponsoreret indhold