Nyheder11. maj 2024

Politiet bekræfter: Har undersøgt trusler til Eurovision

Det hollandske bidrag til Eurovision deltog ikke til generalprøve. Politi har undersøgt anmeldelse om trusler
Joost Klein of Netherlands performs the song Europapa during the dress rehearsal for the second semi-final at the Eurovision Song Contest in Malmo, Sweden, Wednesday, May 8, 2024. (AP Photo/Martin Meissner)
Det er endnu ikke sikkert, om hollandske Joost Klein synger i aften
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Svensk politi har efterforsket en sag om ulovlige trusler, som skulle være fremsat i forbindelse med torsdagens semifinale i Eurovision.

Det bekræfter politiet over for Ekstra Bladet og den svenske avis Aftonbladet.

Fredag dukkede Joost Klein, som deltager i sangkonkurrencen for Holland, ikke op til generalprøver. Det er blevet meldt ud, at man undersøger en "hændelse" i relation til ham.

Politiet ønsker ikke at bekræfte over for Aftonbladet, om det er Joost Klein, som mistænkes for trusler.

Til Ekstra Bladet oplyser politiet, at der har været en hændelse i Malmö Arena torsdag aften.

- Manden er blevet afhørt af politiet, men er ikke tilbageholdt, oplyser svensk politi ifølge Ekstra Bladet.

Anmelderen er en medarbejder ved Eurovision.

Aftonbladet erfarer, at EBU, som står for at afholde Eurovision, har afholdt flere krisemøder om sagen.

Ifølge mediet skal EBU undersøge, hvorvidt Joost Klein skal diskvalificeres.

Til Ekstra Bladet oplyser politiet, at efterforskningen af sagen er afsluttet.

Sponsoreret indhold