Annonce
Nyheder8 timer siden

Politi vil undgå legetøjsvåben til halloween

Den amerikanske tradition er efterhånden blevet udbredt til mange dele af verden. Det gælder for eksempel Danmark og også Sverige
Annonce

Fredag var det halloween.

Den amerikanske tradition er efterhånden blevet udbredt til mange dele af verden. Det gælder for eksempel Danmark og også Sverige.

Børn og unge klæder sig ud og spreder lidt uhygge og spiser slik. Det lyder uskyldigt, og er det som oftest også.

Alligevel følte politiet i den østlige svenske by Uppsala sig nødsaget til forud for halloween at udsende en opfordring: Lad legetøjsvåbnene blive derhjemme.

For de kan føre til utrygge situationer eller spild af politiets ressourcer.

- Når en alarm kommer ind om en person med et våben, skal vi agere, som om det er rigtigt, lød det i en pressemeddelelse fra politiet ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt legetøjsvåben har givet problemer andre år.

Annonce

Sponsoreret indhold