Nyheder10. november 2021

Politi leder efter forsvundet 18-årig: Det haster!

18-årige Søren er gået hjemmefra og har behov for hjælp
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210927161952466_1000.jpg
 Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret klokken 15.51: Søren er fundet i god behold.

Onsdag eftermiddag efterlyser Sydøstjyllands Politi 18-årige Søren, der er gået fra sit hjem på Ndr. Ringvej i Kolding.

"Han er udviklingshæmmet og epileptiker. Han har derfor behov for hjælp. Derfor haster det med at finde ham," skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet har ledt efter den 18-årige mand siden klokken 13.00 onsdag.

Søren er almindelig til kraftig af bygningen, har prikket hud i ansigtet og er lyshåret.

Han var iført sort strikhue, grøn jakke, mørkegrå joggingbukser og blå gummistøvler, da han sidst blev set.

Hvis man har set Søren, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Sponsoreret indhold