Nyheder21. august 2014

Politi: Kandis-Johnnys hus er en narkocentral

Politiet mener, at der er blevet solgt store mængder hårde stoffer fra sangerens hus, hvor hans datter bor
Af af
SE og HØR var til stedet i retten, under Johnny Hansens datters sag.
SE og HØR var til stedet i retten, under Johnny Hansens datters sag.
 Foto: All Over



Politiet har under en ransagning fundet amfetamin og heroin i Kandis-Johnnys hus i Hurup, som hans ældste datter, 21-årige Cecilie Hansen, lejer af ham.

I tirsdags var datteren for retten i Holstebro anklaget for hæleri og medvirken til tyveri. Tre af hendes venner var også tiltalt i sagerne og for flere andre forhold.

LÆS OGSÅ: Kandis-Johnnys datter anholdt

En af vennerne, en 25-årig mand, er blandt andet tiltalt for den 8. oktober 2013 at have været i besiddelse af 35,9 gram amfetamin, 2,34 gram heroin og 1,3 gram hash på Cecilies adresse i Hurup.

Anklageren mener, at det har været meningen, at stofferne skulle sælges videre fra huset i Hurup, og Cecilies kammerat er da også tiltalt for i perioden fra den 1. oktober 2013 til den 5. februar 2014 at have solgt cirka 542 gram amfetamin til en fortjeneste på over 27.000 kroner fra blandt andet Cecilies bopæl.

LÆS OGSÅ: Johnny støttede ikke sin datter i retten

Retssagen mod Kandis-forsangerens datter og hendes venner fortsætter den 9. september.

Du kan læse meget mere om anklagerne mod Cecilie Hansen i denne uges udgave af SE og HØR.

Sponsoreret indhold