Nyheder30. august 2011

Piotr har godkendt Carolines kæreste

Den professionelle golfspiller, som tennisesset dater, er blevet blåstemplet af hendes ambitiøse far
Caroline Wozniacki og Rory Mcllroy er godkendt som par af Piotr Wozniacki
Caroline Wozniacki og Rory Mcllroy er godkendt som par af Piotr Wozniacki
 Foto: All Over

Så længe Caroline Wozniacki kan finde ud af at holde fokus på sit tennisspil, er det i orden at have en kæreste. Sådan lyder meldingen groft sagt fra Piotr Wozniacki, tennisspillerens far.

Læs også: Caroline Wozniacki: Danmarks nye coverbabeOg det er gode nyheder for sportsstjernen, som for nylig indrømmede, at hun har noget kørende med irske Rory Mcllroy, der ligesom hun selv er professionel sportsudøver.

Carolines familie er allerede blevet præsenteret for hendes kæreste, og selv om de rosende gloser ikke ligefrem står i kø, er han blevet godkendt af Piotr.

- Det er begrænset, hvad jeg kan sige om ham som person, men han virker fornuftig, siger Carolines far til Ekstra Bladet.

Piotr Wozniacki, som har ry for at være meget ambitiøs på sin datters vegne, lægger dog ikke skjul på, at han mener, at karrieren kommer langt før kærligheden.

Læs også: Derfor holder Wozniacki det hemmeligt
- Jeg siger højt inden døre, at prioriteringen er tennis og golf. Det tror jeg, han forstår, for han har også forældre, der ser det på samme måde, fortæller Piotr Wozniacki.

Sponsoreret indhold