Nyheder5. februar 2016

L.A. Times: Pilou og co. kan være på Oscar-vinderkurs

Los Angeles Times mener, at 'Krigen' har en reel chance for at vinde prisen for bedste udenlandske film. Den skal bare vippe storfavoritten af pinden!

Den store Oscar-konkurrence 2016

LOS ANGELES/SE og HØR: Danmark kan måske være vej mod at vinde endnu en Oscar-statuette, når Akademiet blænder op for den 88. udgave af verdens mest prestigefyldte filmpris.

Ifølge Los Angles Times er det - udover storfavoritten 'Son of Saul' - det stærkeste bud på en vinder.

- Danmarks bidrag, 'A War' ('Krigen', red.) er måske det stærkeste modstykke til 'Son of Saul', skriver filmkritikeren Glen Whipp.

'Son of Saul' er Ungarns film, der hele tiden har lignet en oplagt vinder i den udenlandske filmkategori - og faktisk troede mange, at den havde en reel chance for at blive nomineret i hovedkategorien. Det blev den dog ikke - og det er måske ikke det bedste tegn for ungarerne, selvom Whipp stadig mener, at den ligner en sikker vinder.

Glen vil dog ikke afskrive Danmarks chancer.

- ['A War'] giver et fordybende og komplekst indblik i en miliærkommandørs sind, og de komplekse beslutninger han har taget, skriver Whipp i sin ros af den danske film.

Det, der taler mod en dansk vinder-chance er, at 'Son of Saul' allerede har vundet adskillige priser - her i blandt den prestigefyldte Golden Globe. Mange husker sikkert 2011, hvor Susanne Biers 'Hævnen' både vandt Golden Globen og Oscar'en efterfølgende.

'Krigen' er instrueret af Tobias Lindholm og hovedrollerne er besat af Pilou Asbæk og Søren Malling.

Udover 'Son of Saul' og 'Krigen' er tre andre film nominerede i den prestigefyldte kategori, 'Best Foreign Language Film'.

Deltag i vores fede Oscar-konkurrence ved at udfyldte felterne nederst. Du kan finde film, en popkornmaskine og en Oscar-lignende statuette. Du skal bare udfylde felterne nederst.

Se alle præmierne i galleriet herunder

Den store Oscar-konkurrence 2016

Sponsoreret indhold