Nyheder20. juni 2021

Pilot skal til at lande fly: Får et kæmpe chok, da han ser op

Der opstod vild panik i et fly, lige da det skulle til at lande - en ottebenet "blind passager" havde nemlig sneget sig med ombord
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-06-20_kl._08.01.35.png
 Foto: Youtube / Tunnel

Som pilot tjekker man nok, at motoren er i orden, landingsstellet fungerer og brændstofmængden i top.

Men i Australien, som er kendt for sit store udbud af slanger og edderkopper, burde man nok også tjekke for edderkopper, inden man letter.

Det har piloten og passagererne ombord på et lille Cessna-fly lært på den hårde måde: En gruopvækkende video viser, hvordan en GIGANTISK Huntsman-edderkop beslutter sig for at give sig til kende, ligesom piloten skal til at lande flyet på en lillebitte landingsbane i den australske ødemark.

Den knap et minut lange video viser, hvordan det ottebenede "monster" kravler på loftet over hovedet på passagererne og piloten.

Den kryber om bag solskærmen, hvorefter den falder ned i skødet på piloten.

Piloten har dog ikke "råd" til at gå i panik, og han lander flyet, mens passagererne filmer hele episoden. Personligt havde vi nok skreget i panik, men mærkeligt nok skriger passagererne af grin.

Se den vilde video herunder:

Sponsoreret indhold