Nyheder27. juni 2011

Pigerne til Søren Gade: Du er for tyk

Efter pres fra døtrene har eksministeren løbet dellerne af
30 kilometers løb om ugen har fået kiloene til at rasle af Søren Gade
30 kilometers løb om ugen har fået kiloene til at rasle af Søren Gade
 Foto: All Over

Sandheden skal man høre fra fulde folk … og åbenmundede døtre. Med en vægt på 106 kilo befandt Søren Gade sig for et halvt år siden i farezonen for livsstilssygdomme såsom sukkersyge og forhøjet blodtryk. De ekstra kilo på sidebenene gik ikke ubemærket hen hos den tidligere forsvarsministers to piger Ida og Mette.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/7eb1dc63327545b9833120a2318fdc76.jpg


Søren Gades to døtre og kæresten Marianne er skyld i det drastiske vægttab (Foto: All Over)

- Du er for tyk, sagde en af pigerne til mig. Jeg bliver vred, hvis du ikke kan følge mig op ad kirkegulvet den dag, jeg skal giftes, citerer Søren Gade en af sine døtre ifølge Århus Stiftstidende.

De skarpe ord fik politikeren til at tage sig sammen og genfinde sin selvdisciplin. Han hev løbeskoene frem og fjernede hvidt brød, kartofler, pasta og ris fra sin kost. De markante ændringer i hans liv har resulteret i en helt ny og forbedret udgave af Søren Gade. Et vægttab på over 20 kilo har dog haft sine konsekvenser.

- Jeg har skiftet hele garderoben ud. Alt det gamle er væk, fortæller 48-årige Gade, som har vænnet sig til, at folk kan have svært ved at genkende ham.

Sponsoreret indhold