Nyheder11. december 2008
Pia Nissen: Skilt
Den tidligere nøgenmodel er single efter et langt forhold til journalisten Ole Oxgren

Pia Nissen og Ole Oxgren er gået fra hinanden
Foto: Peter GrosenDet 13 år lange kæresteforhold mellem Pia Nissen, som op gennem 90'erne foldede sig ud som nøgenmodel i blandt andet SE og HØR, og journalisten Ole Oxgren får nu en ende. Parret har besluttet at gå hver til sit og flytter i januar fra deres fælles hjem.
40-årige Pia Nissen bekræfter bruddet, men ønsker ikke at udtale sig udover det.
Parret har to piger på seks og knap ti år, og de håber, at de kan få deres forhold til at fungere for døtrenes skyld.
På trods af bruddet skal parret stadig se hinanden hver dag. Begge arbejder nemlig i Schiller Facility House og det har de tænkt sig at blive ved med.