Nyheder27. juli 2008

Pia Nissen: SE og HØR-pigen 20 år efter

1980'er pinuppen er blevet 40 år og administrerende direktør
Af af
Pia Nissen har skiftet titlen som SE og HØR-pige ud med titlen som admininstrerende direktør
Pia Nissen har skiftet titlen som SE og HØR-pige ud med titlen som admininstrerende direktør
 Foto: Peter Grosen/Flemming Nielsen

Dengang var hun Danmarks kendteste nøgenmodel, men i dag skal man læse erhvervsstoffet i Berlingske Tidende for at støde på 40-årige Pia Nissens kønne ansigt.

- I de første år i min nye branche mødte jeg da folks fordomme og blev af nogle betragtet som en dum blondine. Men det sker altså ikke mere, selv om mange kan huske mig. Jeg lavede også kun pæne billeder. Og skulle jeg leve mit liv om, ville jeg sikkert gøre det samme i dag, smiler Pia.

Siden 2001 har hun været administrerende direktør/partner i Schiller & Co. i København, der er et fællesskab af selvstændige kreative virksomheder med fingeren på pulsen.

Hun arbejder sammen med gemalen Ole Oxgren på 54 år, som nærmeste medarbejder. Han mener ikke, at Pia er verdens hårdeste boss.

- Det går fint at arbejde sammen - og vi skiftes altså til at have barnest første sygedag, griner han.
Denne dag er både niårige Simone og Amanda på snart seks dog med forældrene på job på grund af skoleferien.
Pia og Ole har været sammen i 12 år og bor med børnene i et 220 kvadratmeter stort hus i Hornbæk.

Kan ikke lave mad

- Vi har ikke havudsigt, men 500 meter til vandet. Det er skønt at bo i et lokalt miljø på landet. Ole har både have, drivhus og høns, griner Pia.

Det er også husbonden, som huserer i køkkenet. Madlavning kan Pia ikke finde ud af.
Til gengæld er de alle fire helt enige om familiens helt store interesse: Rejser.

- Vi har lige været i Oman, Dubai og Quatar, fortæller Ole, som også gav Pia en tur til Rom, da hun for nylig fyldte 40 år.

Pia har et herligt afslappet forhold til karrieren som nøgenmodel, selv om hun ikke ville stille op uden tøj i dag.

- Det hører ligesom en anden tid til. Det var sjovt, mens det stod på og er en del af min bagage. I dag ville det ikke være morsomt.
Men o.k., hvis Lars von Trier bad mig rende splitternøgen rundt i en film, ville jeg nok overveje det. Så ville det jo være kunst, griner Pia, som elsker at spille skuespil og synge, selv om hun nu nøjes med karaoke med døtrene hjemme i privaten.

Sponsoreret indhold