Nyheder5. marts 2009

Pia Kjærsgaard: Ville skilles

Partidronningen blev separeret, så hun kunne nyde byens natteliv
Pia og Henrik blev separeret, men i dag er alt lykke og idyl
Pia og Henrik blev separeret, men i dag er alt lykke og idyl
 Foto: All Over

Pia Kjærsgaard og hendes mand, Henrik Thorup, flyttede fra hinanden efter syv-otte års ægteskab.

Parret mødte hinanden, da hun var 13 og han 14 år gammel. De blev ringforlovet, mens de endnu var teenagere og gift, da Pia blev gravid som 20-årig.

Der var hverken råben eller skrigen, da parret blev enige om at gå fra hinanden, og Henrik flyttede ud af deres fælles hjem.

- Jeg havde aldrig været andet end mor og trængte til at komme i byen, indrømmer Pia.

Gemalen flyttede hen til en gammel moster, hvor han sov på en divan i fire-fem måneder.

I begyndelsen nød Pia sin nye frihed med skæg og ballade.

- Jeg gik i byen, men efter nogle måneder havde jeg fået opfyldt mit forlystelsesbehov, så jeg ringede til Henrik og sagde, at nu skulle han komme hjem, fortæller partidronningen.

Parret kom igennem krisen, og har i dag været gift i 42 år.

Læs mere og se billederne af parret i deres hjem i denne uges SE og HØR

Sponsoreret indhold