Pia Kjærsgaard: Indlagt på hospitalet
Pia Kjærsgaard var tirsdag under kniven i en operation, der var så stor, at politikeren måtte i fuld narkose.
Operationen forløb efter planen, og DF-dronningen har det efter omstændighederne godt. Men den diskussionslystne dame er i de kommende dage mere stille end sædvanligt, for det er i halsen, hun er blevet opereret.
- Jeg har i flere år døjet med slidgigt i halsen, og har længe overvejet en operation. I går skulle det så være. Lidt ubehageligt, men det er godt at få det overstået, skriver hun på sin Facebook-profil.
Pia Kjærsgaard: Slår ud efter kendiskok
Pia Kjærsgaard satser på allerede at blive udskrevet i løbet af onsdagen. Og de andre politikere på Borgen kommer heller ikke til at savne hende alt for længe.
- Jeg regner med at være hjemme igen senere i dag og lover, at jeg også snart vil være tilbage på Christiansborg, skriver hun.
Pia Kjærsgaard lagde selv dette billede ud på facebook. (Foto: Privat)
Se hvilken kendt dansker, der er alvorligt syg