Nyheder6. august 2008

Pia Kjærsgaard: Faldt om

Politikeren blev kørt væk med ambulance - muligvis på grund af en blodprop

Under et pressemøde på Skjoldnæsholm ved Roskilde fik Dansk Folkepartis leder det pludseligt dårligt og måtte overlade journalisterne til Kristian Thulesen Dahl. Hun begyndte at svede og hakke i ordene, inden hun forlod journalisterne.

- Hun har haft det dårligt hele morgenen, hvor hun har klaget over ondt i hovedet, og hun har nu fået et ildebefindende, siger Søren Espersen til Ekstra Bladet.

Indenfor på slottet blev hun først sat i en stol, men blev senere lagt ned på gulvet, da hun fik et ildebefindende og faldt om, så en ambulance blev tilkaldt og hun blev straks kørt væk med udrykning. Hun er nu indlagt på Roskilde Sygehus, med hvad der kan være en blodprop i følge B.T.

De PET vagter, der altid holder et vågent øje med Pia, trådte til og begyndte at yde førstehjælp. De ledte efter synlige tegn på en hjerneblødning eller en blodprop, men fandt tilsyneladende ingenting.

- Hun var meget afklaret, da de kørte afsted med hende. Vi aftale, at jeg skulle orientere hendes mand, Henrik, og vores personalechef tog med hende i ambulancen. Hun havde været veloplagt hele dagen og glædede sig til pressemødet, så jeg ved, at hun er rigtig ærgerlig over at måtte stoppe midt i det hele, siger partiets pressesekretær, Søren Søndergaard til TV 2 News.

Sponsoreret indhold