Nyheder9. juli 2008

Pia Kjærsgaard: Derfor kom hun ikke til Glistrups begravelse

Politikeren var bange for at løbe med opmærksomheden
Pia Kjærsgaard valgte ikke at vise sig ved Glistrups begravelse
Pia Kjærsgaard valgte ikke at vise sig ved Glistrups begravelse
 Foto: Claus Poulsen

Pia Kjærsgaard dukkede ikke op til Mogens Glistrups begravelse efter lange og svære overvejelser.

- Jeg synes ikke, at blitzlyset skulle være på mig den dag, siger hun til B.T. Flere medier havde ringet til hende dagen forinden, og derfor frygtede hun, at
hun løbe med al opmærksomheden, hvis hun kom til bisættelsen.

Hun valgte altså at blive hjemme for at vise en sidste respekt for den tidligere partifælle.

- Jeg var i syv sind og gik og diskuterede det med mig selv i dagene op til. Det gjorde udslaget, at pressen udviste så stor interesse for, om jeg kom. De lagde et pres på mig for at møde op, men det ville have været helt upassende over for Glistrups familie.

Men det var ikke kun det ufrivillige rampelys, der holdte politikeren væk fra begravelsen. Hende og Glistrup havde mange store uoverenstemmelser, men Pia forstår alligevel godt, hvis alle forventede, at hun ville komme.

- Man må huske, at jeg faktisk ikke havde noget at gøre med Glistrup i de seneste 17 år af hans liv. Vi var jo ikke hjertevenner, siger hun.

Sponsoreret indhold