Nyheder10. august 2016

Pia Allerslev forelsket på ny: Han er vidunderlig

Den fraskilte Venstre-løvinde er faldet pladask for en atletisk adonis – som hun netop har nydt en hed og våd ferie i Egypten med.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-60730.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Kærligheden kommer, når man mindst venter det.

Klicheen er ældgammel, men passer ikke desto mindre stadig – det kan Venstredejligheden Pia Allerslev nu skrive under på.

https://imgix.seoghoer.dk/b2_15.jpg
 Foto: Privat

Et par af Amors seneste ofre.
– Egypten kan man sagtens rejse til stadig væk. Det var både aktiv og afslapningsferie – og bare os to. Det var så dejligt, smiler Pia, som netop er vendt hjem fra kærlighedsferien med sin nye kæreste Henrik Uth. (Foto: privat)

Den 43-årige københavnerborgmester har således fået fejet benene helt væk under sig.

– Jeg havde jo ellers sagt, at jeg ikke skulle ud at have en ny kæreste lige nu, men nyde singlelivet.

Men det kan man jo ikke altid selv bestemme, siger en boblende Pia til SE og HØR, som nu kan afsløre, at den tidligere ”Vild med dans”-stjerne har fået ny kæreste – i form af direktør, dykker og bjergklatrer m.m. Henrik Uth.

https://imgix.seoghoer.dk/b1_0.jpg
 Foto: Privat

Velkommen til overfladen – så dykker vi igen.
I Henrik Uth har Pia fundet en mand med kropskontrollen i orden – både til vands, til lands og i højderne.
Dykning og bjergbestigning er således blot nogle af hans – og nu også Pias – lyster. (Foto: privat)

Drømmer om det samme
Og Pia er smaskforelsket.

– Han er helt vidunderlig, og det er ret fantastisk, jubler den dygtige politiker, som mødte sin nye kærlighed på kontoret.

– Jeg blev spurgt, om jeg ville være ambassadør for Børneulykkesfonden og i den forbindelse deltage i bjergbestigningsprojektet Climb for Charity.

Først havde vi et møde på mit kontor med ham og nogle andre.

Og senere mødtes vi så bare ham og mig – og så udviklede det sig stille og roligt, røber Pia Allerslev.

– Vi fandt ud af, at vi har rigtig mange drømme og tanker til fælles.

Og til sidst blev vi enige om, at vi jo lige så godt kunne kalde os kærester, når det var sådan, vi begge to havde det, stråler powerkvinden, som netop er vendt hjem fra ti dages ferie i Egypten med sin nye amour.

https://imgix.seoghoer.dk/b3_10.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

I februar fortalte Pia, at hun og husbonden gennem godt 12 år Christian Simonsen skulle skilles. Eksparret har sammen børnene Freja på 11 og Valdemar på ti. (Foto: Dan Mariegaard)

Sponsoreret indhold