Nyheder8. december 2021

Pfizer: Booster-stik beskytter mod Omikron

Vaccineproducenten kommer med potentielt godt nyt i kampen mod den nye coronavariant Omikron
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mens nye restriktioner ånder danskerne - og resten af verden i nakken - kommer vaccineproducenten Pfizer med potentielt godt nyt.

Ifølge NBC News har Pfizer i dag annonceret, at et tredje stik med vaccinen yder lige så effektiv en beskyttelse mod Omikron-varianten, som to stik af vaccinen beskytter mod tidligere varianter.

Udmeldingen kommer på baggrund af undersøgelser, som vaccineproducenten selv har foretaget.

Vaccineproducenten understreger, at udmeldingen er baseret på foreløbige undersøgelser, og studiet er endnu ikke blevet fagfællebedømt.

- Vores foreløbige, første datasæt indikerer, at en tredje dose kan tilbyde et tilstrækkeligt niveau af beskyttelse mod sygdom af enhver sværhedsgrad forårsaget af Omikron-varianten, siger BioNTechs topchef, Ugur Sahin, i en pressemeddelelse.

Hvis det viser sig at være nødvendigt, kan Pfizer/BioNTech have en coronavaccine tilpasset Omikron-varianten klar til marts, oplyser Pfizer/BioNTech.

Sponsoreret indhold