Nyheder4. april 2023

Peter Seier Christensen sygemeldt med stress

Peter Seier Christensen er blevet sygemeldt med stress
Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige er sygemeldt med stress.
Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige er sygemeldt med stress.
 Foto: Ritzau Scanpix

De vanskelige tider fortsætter for Nye Borgerlige, som siden folketingsvalget i november sidste år er gået fra seks til tre folketingsmedlemmer og har ekskluderet en nyvalgt formand på rekordtid.

Tirsdag meddeler folketingsmedlem Peter Seier Christensen (NB), at han er sygemeldt med stress.

Det skriver han på Facebook.

- På det seneste har jeg ikke været så aktiv, som jeg plejer. Det skyldes, at jeg er sygemeldt med stress.

- I mellemtiden varetager mine gode partikolleger Pernille Vermund og Kim Edberg Andersen mine opgaver i Nye Borgerliges folketingsgruppe, skriver han med henvisning til den resterende folketingsgruppe.

- Jeg ser frem til at vende tilbage til mit politiske arbejde, når jeg forhåbentligt inden længe er kommet ovenpå igen.

- Indtil da har jeg brug for ro, og derfor svarer jeg ikke på opkald og beskeder, som jeg plejer. Det håber jeg på jeres forståelse for, skriver Seier Christensen.

Sponsoreret indhold