Peter Seier Christensen færdig som næstformand i Nye Borgerlige

Peter Seier Christensens er fortid som næstformand i partiet Nye Borgerlige.
Det skriver DR.dk på baggrund af en indkaldelse til det ekstraordinæreårsmøde den 7. februar.
Her er det meningen, at der skal vælges en stedfortræder for den nyligt afgåede formand Pernille Vermund, som i øvrigt var med til at stifte partiet sammen med Peter Seier Christensen i sin tid.
Indtil videre har kun folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen meldt sig som kandidat til formandsposten, og der står ikke noget i indkaldelsen om eventuelle kandidater til posten som næstformand.
Det er kun lidt over en uge siden, at den tidligere arkitekt og nu også forhenværende partiformand Pernille Vermund, 47, smed lidt af en bombe, da hun bekendtgjorde sin afsked med Nye Borgerlige.
- Nu skal flammen bæres videre, skrev hun i den forbindelse på partiet hjemmeside.
Tilbage i 2016 - nærmere bestemt den 22. september - holdt Nye Borgerlige deres allerførste officielle pressemøde med Pernille Vermund og Peter Seier i front.
– Politikerne skal bestemme mindre, og danskerne skal bestemme mere, lød deres klare budskab kort inde i pressemødet.