Nyheder22. juni 2009
Peter Schmeichel: Vært på ”Fangerne på fortet”
Den tidligere målmand tager til Fort Boyard sammen med Camilla Ottesen

Seerne kan opleve den populære TV-vært i "Fangerne på fortet" til efteråret
Foto: All OverI næste uge begynder optagelserne til efterårets store underholdningsshow på TV3 "Fangerne på fortet". Alle hold er mere end klar til at rejse ud til Fort Boyard i Biscayen.
I sidste uge offentliggjorde TV3, at kønne Camilla Ottesen bliver den kvindelige vært, og nu er den mandlige vært også fundet, og det bliver altså 45-årige Peter Schmeichel.
Den pensionerede landsholdsmålmand har i flere år været tilknyttet TV3 og ser frem til at springe ud i noget andet end sports-TV.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at være vært på "Fangerne på fortet", siger Schmeichel, der fortsætter som vært for Champions League og Europa League.