Peter Schmeichel på flugt

Der var lagt an til det helt store fodboldtræf i dag klokken 14, når TV3+ afholder pressemøde for deres nye serie Landsholdets legender.
Peter Schmeichel var en af de mange profiler, der skulle dukke op. Men han har sagt fra i sidste øjeblik.
- Han bakker projektet op, men ønsker ikke at deltage i pressemødet, fordi han er bange for hans tilstedeværelse vil skygge for projektet, forklarer Kim Mikkelsen, som er redaktionschef på Viasat Sport.
Læs også: Gift EM-helt på damesjov
SE og HØR bringer i dag historien om Peter Schmeichels vilde bytur, hvor vi blandt andet viser afslørende billeder af ham og en brunette i nærkontakt. Om det er grunden til, at han bliver væk, vil Kim Mikkelsen ikke kommentere på.
- Det må I spørge Peter om. Jeg har ikke flere kommentarer.