Nyheder26. november 2008

Peter Schmeichel: Milliontab

Golfklubben Ledreborg Palace Golf er gået konkurs og det koster for målmands-millionæren
Peter Schmeichel tjente millioner som målmand for Manchester United, men nu er 1,7 af dem tabt på golfeventyret
Peter Schmeichel tjente millioner som målmand for Manchester United, men nu er 1,7 af dem tabt på golfeventyret
 Foto: Claus Poulsen

Peter Schmeichel var en af hovedinvestorerne og ikke mindst et godt ansigt at have i front, da Ledreborg Palace Golf blev lanceret. Et stort ambitiøst og prangende projekt om at bygge en international golfbane i forbindelse med Ledreborg Slot på Midtsjælland.

Men i går måtte bestyrelsen bag projektet erkende, at der var lidt for mange ambitioner og lidt for lidt realitet i Ledreborg Palace. Det 75 mio. kr. dyre og eksklussive projekt blev erklæret konkurs.

Peter taber 1,7 mio. kroner

Den tidligere målmand taber alle de 1,7 mio. kr., han har investeret i selskabet.

- Da vi tog den svære beslutning om at flytte hjem til Danmark, var det egentlig meningen, at jeg primært skulle koncentrere mig om TV-arbejdet og mit stærke engagement i Ledreborg Palace Golf, har Schmeichel tidligere sagt til BT. Nu kan han nøjes med at kommentere fodbold.

Komtessen får banen

Største taber ved Ledreborg Palace Golfs konkurs er Roskilde Bank imidlertid, der har 60 mio. kr. ude at hænge. Dertil kommer godt 600 b-aktionærer, der har betalt 55.000 kroner for at være medlem af klubben.

Komtesse Silvia af Ledreborg og hendes mand John Munro får nu rigeligt med plads for sig selv at spille golf på. I tilfælde af konkurs tilfalder banen og anlægget nemlig dem.

Sponsoreret indhold