Nyheder13. november 2007

PETER SCHMEICHEL: FAMILIEFEST

Målmandsfamilien fyldte godt, da dansk fodbold klappede sig selv på skuldrene og uddelte stribevis af priser
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/49-nsa-danish-fotballs-jpg.jpg

Normalt er det tre generationer Laudrup, som dominerer, når dansk fodbold skal fremhæve sine ypperligste, men da DBU mandag aften delte priser ud til den store guldmedalje, glimrede både Finn, Michael, Brian og Mads ved deres fravær. I stedet var det en anden familie, som overtog scenen.

Schmeichel-dynastiet er med Peter og Bendes søn Kaspers kometkarriere i engelsk fodbold pludselig blevet en endnu større magtfaktor på den danske fodboldhimmel.

- Jeg følger selvfølgelig Kasper tæt. Men det er ham selv og hans præstationer, der skal føre ham videre i fodbolden. Navnet gør det bestemt ikke alene, siger Peter Schmeichel, som dog ikke kan skjule sin stolthed over, at netop hans knægt er blevet udråbt til årets talent i dansk fodbold.

På aftenen blev de to mandlige Schmeichel'er garneret af lutter smukke blondiner - fru Bende, datteren Cecilie, 16 år, og Kaspers kæreste Stine, 20. Så d'herrer står godt mellem stængerne både på og uden for banen.

Se mange flere billeder i SE og HØR på torsdag

Sponsoreret indhold