Nyheder25. januar 2013

Peter Mygind: Troede jeg skulle dø

Den folkekære skuespiller røg i krokodille-flod
Peter Mygind så døden i øjnene, under optagelser på "Mine søsters børn i Afrika".
Peter Mygind så døden i øjnene, under optagelser på "Mine søsters børn i Afrika".
 Foto: Dan Mariegaard



Det kommer til at se legende let ud, når "Mine søsters børn i Afrika" ruller over de danske biograflærreder d. 31. januar. Men for Peter Mygind var mødet med det afrikanske kontinent en skæbnesvanger oplevelse.

På et tidspunkt skulle den garvede skuespiller lave et bungyjump, men det gik ikke helt som forventet.

Myginds mareridt: Ramt af blodprop (link fjernet)

- Vi skulle lave et bungyjump på 30 meter over en flod, der hedder "Crocodile River". Stuntmanden ville lige teste det først. Men da han kom op, var han besvimet og skulle have iltmaske. Her snakker vi altså om en mand, der lever af det, så jeg blev rimelig nervøs, fortæller Peter Mygind til Have Backstage.

Selv om filmholdet derefter prøvede at træffe deres forholdsregler, gik det galt for Mygind:

- Da jeg stod deroppe og skulle hoppe, fik de ikke bremset mig ordentligt, så jeg faldt helt ned i vandet, hvilket er meget beskidt og forurenet, jeg kunne bare ikke komme op, fordi mine ben var bundet fast.

- Jeg var sikker på, at nu var jeg færdig, for jeg kunne mærke, at jeg begyndte at få krampe. Der gik 10-12 sekunder før, der kom en gummibåd og reddede mig op. Det er jo ikke særlig rart at ligge i en flod, der hedder "Crocodile River", lyder det fra skuespilleren, som heldigvis overlevede filmoptagelsen.

Peter Mygind: Indisk datter

Sponsoreret indhold