Nyheder21. marts 2018

Peter Madsen: Vil ikke have videoer vist i retten

Raket-Madsen protesterer lige nu kraftigt i retten mod visningen af videoer med "voldsomt indhold".
https://imgix.seoghoer.dk/peter-madsen_1.jpg
 (Foto: Deadlinepress.dk)

Lige nu sidder Peter Madsen i Københavns Byret, hvor han på anden retsdag skal forklare sig i sagen om journalisten Kim Walls død.

Og modsat den mordtiltaltes normalt så snaksagelige adfærd, så fremstår han i dag anderledes sky.

Han sidder ifølge SE og HØRs retsreporter sammenkrøllet og fåmælt.

Men der kom dog alligevel en reaktion fra Peter Madsen, da anklager Jakob Buch-Jepsen ønsker at få vist to animationsfilm på storskærmen i retten.

Der er tale om to animationsfilm med voldsomt indhold på 40 og 64 sekunder. Anklageren advarede på forhånd om indholdet, men har vurderet, at det kan vises på storskærm. Der bliver ikke vist video af partering eller den video, hvor en kvinde får skåret halsen over, som blev nævnt ved sidste retsmøde.

Alligevel forsøgte Peter Madsen at protestere over visningen af videoerne. Han mente, at det udelukkende var indhold, der skulle ses af dommerne.

I sidste ende bliver videoerne alligevel vist.

Filmen hedder Natascha, og viser en kvinde, der danser, og en mand, der filmer hende.

Pludseligt er hun nøgen. Hun danser videre. Manden filmer i hendes underliv, og da han zoomer ud, står en anden mand bagved og skærer kvindens hals over. hovedet bliver hugget af, og man ser det igen tættere på.

Peter Madsen siger, at han ikke har set den film før. Han kan huske, at han har set lignende film, men ikke den.

Anklageren spørger, om han ikke synes, at det er påfaldende, at han er tiltalt for at have dræbt Kim Wall muligvis ved halsoverskæring.

Peter Madsen siger, at der er mange ting, der er påfaldende.

Opdateres...

Sponsoreret indhold