Nyheder17. september 2009

Peter Lundin: Gangster-rap

Morderen gir’ den som musiker på nummeret ”Into Sin”
Peter Lundin tror, han har talent til at blive rockstjerne
Peter Lundin tror, han har talent til at blive rockstjerne
 Foto: Privat

Peter Lundin var ikke tilfreds med TV-udsendelsen, der gjorde ham berømt og berygtet i Danmark - den med det sort/hvide-onde/gode fjæs.

I sin nye selvbiografi - som man kan læse et fyldigt uddrag af i denne uges SE og HØR - siger han:
- Det var kun i få sekunder, at man hørte min musik. Slet ikke nok til at blive berømt rockstjerne...

Helt eksklusivt kan du nu her på SE og HØR.dk nyde ... øhh, høre Lundins komposition "Into Sin" - hvor han oven i købet selv leverer vokalen.


Teksten til nummeret kan læses nedenfor:

Into Sin

Now damned am I for giving in
Falling within the abyss of sin…

Demons preying upon my control
So violently raping my virgin soul

And living within this seas of death
Of calmness and peace I need no breath

Unholy terror all too real
The touch of evil is all I feel

As the demons tell me Hell is my home
Within these debths I then feel so alone

Trapped in the current pulling me down
Into the fire is where I am bound

I shed a tear, it turns to ice
I now have no choice but to throw the dice

Too far gone to ever return
I start to crave the fires burn

As I'm falling down, down, down, down
Into sin


SE og HØR mener

"Det er forargeligt, at I vælger at bringe et uddrag af Peter Lundins bog! I giver en forbryder mulighed for at komme til orde, en forbryder, som er dømt for fire mord, og som tilsyneladende også er psykopat, og indespærret på ubestemt tid."

Sådan skriver en læser fra Hedehusene til mig, efter at vi i sidste nummer fortalte, at vi vil bringe uddrag fra Peter Lundins selvbiografi. Og læseren "truer" med at holde op med at købe SE og HØR, hvis vi gør det.

Som du kan se i denne uges blad, vælger vi alligevel at lade Lundin komme til orde, og på nettet giver han en smagsprøve på sine rap-" evner". Det er der en god grund til: Ytringsfrihed.

Personligt væmmes jeg ved Peter Lundin. Jeg har godt nok aldrig mødt ham, men hans ækle ugerninger, især drabene på to uskyldige børn, er mere end rigeligt. Hans opførsel efterlader et billede af en mand med åbenlyse psykopatiske træk, og jeg er mest tryg, hvis han kommer til at tilbringe resten af sine dage bag dobbeltsikrede låse.

Alligevel vil jeg til enhver tid kæmpe for, at også Peter Lundin får mulighed for at komme til orde. Uanset hvor forkvaklet hans livssyn måtte være, uanset hvor syge hans tanker er - og uanset at han her har mulighed for at lyve stærkere, end en hest kan løbe.

Der findes samfund, hvor myndigheder eller andre bestemmer, hvem der må komme til orde. Jeg er glad for og stolt af at bo i et land, hvor både Muhamed-tegnere, autonome, nynazister ... og Peter Lundin har ytringsfrihed. Så kan vi andre tydeligt se, hvad vi har med at gøre og træffe vores valg derefter.

Men hvad mener du? Skriv meget gerne til risogros@seoghoer.dk - du har nemlig også retten til frit at ytre dig.

Med venlig hilsen
Kim Henningsen
Chefredaktør


Sponsoreret indhold