Peter Ingemann: Min far begik selvmord

Peter Ingemanns far tog sit eget liv.

Peter Ingemanns far tog sit eget liv.

Foto: All Over



Han er den glade og smilende TV-vært, der guider seere og ejendomsmæglere rundt i boliger i DRs populære program "Hammerslag".

Se, hvem der frygtede selvmord

Men privat bærer Peter Ingemann rundt på en tungere baggage end de fleste.

Hans far skød sig selv for 11 år siden.

Peter Ingemann sagde fra

Peter Ingemanns far var alkoholiker og havde i mange år skabt rod og ballade i familien. Noget, som Peter Ingemann ikke sagde fra overfor. I hvert fald ikke før, han selv fik en datter, og hun skulle døbes. Faren mødte fuld op til barnedåben, og det kunne Peter Ingemann ikke acceptere. Han sendte faren væk.

- Der satte jeg grænsen. Nu handlede det ikke kun om mig, men også min kone og mit barn. Det skulle han ikke få lov at ødelægge, fortæller "Hammerslag"-værten i et interview med Ude og Hjemme.

Peter Ingemanns far tog sit eget liv

Afvisningen var effektiv. Faren begyndte i terapi, men afbrød den igen. Og konsekvensen kom, mens Peter Ingemann og familien var taget på ferie på Mallorca i 2002.

TV-værten havde slukket sin telefon, for han orkede ikke opkald fra sin fulde far. Derfor fik han en seddel fra en Tjæreborg-guide, hvor der stod, han skulle ringe hjem.

- Far er død. Han har skudt sig, lød beskeden fra Peter Ingemanns søster.

Peter Ingemann råder i dag andre pårørende til misbrugere til at sige fra.

Du kan læse mere om Peter Ingemanns historie i bogen "Ingemanns land" og i interviewet i denne uges Ude og Hjemme

Derfor stopper Peter Ingemann med Hammerslag

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close