Nyheder1. april 2013

Peter Birch: Lukker sin bar

Eventyret på Damhuskroen er slut - men Ulven åbner formentlig et nyt sted
Peter Birch giver nye veje med Kendis Bar.
Peter Birch giver nye veje med Kendis Bar.
 Foto: All Over



Peter Birch nyder stor succes på sin bar Cheap, der ligger et stenkast fra Rådhuspladsen i København.

"Søster-baren" Kendis Bar, der hidtil har ligget på det hæderskronede Damhuskroen i Rødovre, har dog været knap så stor en guldgrube.

Derfor lukker Peter Birch nu Kendis Bar på 1. sal på Damhuskroen - bare for at åbne et nyt sted.

Peter Birch: Ny hemmelig kæreste

- Jeg har planer om formentlig at åbne en ny afdeling af Kendis Bar bare på Bakken (forlystelsesparken i Klampenborg nær København, red), fortæller Peter, da seoghør.dk snakker med ham til Danish Deejay Awards i Ballerup søndag aften.

Peter havde sin måske-kæreste, Selina Jørgensen, med til begivenheden, men han påpeger, at turtelduerne endnu ikke er helt klar til at kalde sig for et par, selv om de ses fast.

Peter er i øvrigt en træt mand for tiden.

- Ja, vi har jo holdt åbent hele påsken på Cheap. Så jeg har ikke sovet særlig meget i lang tid. Selvfølgelig kan jeg ikke være der hele tiden, men der er forskel på at lade andre passe biksen og så selv være der, fortæller den trætte realitydeltager.

Peter Birch: Nu viser han Selina frem

Sponsoreret indhold