Nyheder4. september 2011

Peter Belli forsøgte selvmord

Det folkekære rock-ikon kom så langt ud, at han satte en pistol for tindingen
Peter Belli var i slutningen af 80erne snublende tæt på selvmord
Peter Belli var i slutningen af 80erne snublende tæt på selvmord
 Foto: All Over

Vi kunne i går fortælle, at Peter Belli ser sig selv som invalid, men allerede i slutningen af 80erne tårnede problemerne sig op for rock-ikonet med den pigtrådssprøde stemme. Han kom så langt ud i gæld og stress, at han ikke længere kunne holde tilværelsen ud. En dag hvor det hele blev for meget, travede han ned til vandet, satte en pistol for tindingen og trykkede til. Kun hans beslutsomme kones indblanden reddede hans liv. Det skriver B.T..

- Hun havde set, hvor langt ude jeg var, og havde derfor filet slagstiften på pistolen ned. Hun kendte alt til skydevåben fra tivoliet og havde selv stået i skydeteltet i årevis, så hun vidste noget om pistoler. Hvis ikke June havde været hurtig og smart, havde jeg ikke siddet her i dag, beretter en ærlig Peter Belli om sin kone og livsledsager.

Den 67-årige årige musiker har fået meget mere mod på tilværelsen end den dag ved Køge bugt, og han derfor valgt at dele ærligt ud af anekdoterne fra sit begivenhedsrige liv i sin nye bog Et enestående liv.

Læs mere: Peter belli - 50 år som ulv

Sponsoreret indhold