Nyheder24. november 2008

Peter Belli: Fejrede June

Den gamle rockulv var i farligt humør, da han holdt kæmpe fødselsdagsfest i Pumpehuset for sin kone, som rundede de 60
Peter Belli virkede ikke som om, han var på toppen bved Junes 60 års dag
Peter Belli virkede ikke som om, han var på toppen bved Junes 60 års dag
 Foto: Michael Medgyesi

Om det var irritation over, at være røget ud af TV2's "Allstars" aftenen inden, eller om der bare var tale om stress lige før gæsternes ankomst, vides ikke, men den folkekære sanger var i hvert fald ikke i sit sædvanlige, høje humør, da konen June skulle fejres med en kæmpe fest.

Der var inviteret 300 mennesker til den strengt private begivenhed i hjertet af hovedstaden, men tanken om en aften med venner og familie fik ikke Peter Belli til at smile hjertevarmt, som han plejer. Tværtimod.

Han spankulerede derimod lettere forvirret rundt, røg nervøst smøger ved bagindgangen og havde ikke overskud til at tale mere end i fåmælte vendinger om sig selv og sin store kærlighed.

- Vi er altså nødt til at gå ind - gæsterne er her lige om lidt, lød det lettere vrissent og usædvanligt lidt imødekommende fra sangeren inden festbraget.

Den smukke 60-års fødselar nåede dog lige at sætte et par ord på sin store dag.

- Gaven fra min mand? Jamen det er det her - min drømmefest, strålede June i sin pompøse gallakjole.

Skal I også ud at rejse?

- Ja, vi tager en tur til Thailand sidst på året, lød det.

Se billeder af de kendte gæster fra Junes fødselsdag i denne uges SE og HØR


Sponsoreret indhold