Nyheder3. marts 2009
Peter Belli: Aflyser
Smerterne efter en skulderoperation er så store, at det aldrende popikon må svigte publikum

Efterveerne fra en skulderoperation får Peter Belli til at aflyse
Foto: All OverPeter Belli har aflyst to koncerter på Tobakken i Esbjerg. I aften og i morgen.
Den 65-årige sanger blev for nogle uger siden opereret for en flækket knogle i overarmen, men helingen er ikke gået helt efter planen. Så han er sygemeldt.
Smerterne i armen er så store, at Belli ikke kan holde om mikrofonen, og koncerterne i det vestjyske er blevet aflyst.
Planen var ellers, at netop hans optrædener på Tobakken, der er berømt for at have et af de mest medlevende publikummer i Danmark, skulle have dannet grund for liveoptagelser til en kommende pladeudgivelse med Belli og hans orkester, skriver Jyske Vestkysten.