Nyheder4. juli 2011

Peter A.G. oversvømmet

Gnags-sangeren blev offer for weekendens voldsomme skybrud
https://imgix.seoghoer.dk/media/a3e857e8a88c4a1ebf542999766fd296.jpg
 Foto: All Over

Peter A.G. Nielsen residerer i en lejlighed nær Søerne i København, og han gik bestemt ikke fri, da himmel og hav stod i ét over hovedstaden i weekenden.

Værst gik det ud over hans arbejdsværelse, som blev helt oversvømmet af vandmasserne.

- Vandet kom så voldsomt, at det pressede sig ind gennem de skiferplader, der sidder udenfor. Gulvet stod under vand. Det har vi så brugt noget tid på at tørre op og gøre anvendeligt igen, siger Peter A.G. Nielsen til B.T. og tilføjer:

- Heldigvis er jeg på turné for øjeblikket, så der var ingen instrumenter i værelset.

Sponsoreret indhold