Peter Aalbæk: Beder trofast aftenbøn

Ude i haven har Peter Aalbæk et stort jernkors. For han tror på Gud, ikke som noget mærkeligt og fjernt, men som en grusom skaber, der tilbyder os evigt liv.

- Jeg tror, at der er en Gud. Jeg holder meget af at pisse ude om aftenen, og det er svært at være ateist, når man kigger op på stjernehimlen. Det bliver helt religiøst for mig, fortæller han til Kristligt Dagblad.

I øjeblikket er hans datter meget bange for døden, og spørger sin far, hvad der sker, når man dør.

- I stedet for at sige, at vi bare skal dø, kan jeg sige, at hun bliver til en engel. Det var en kæmpe lettelse, og al hendes bekymring var væk med det samme.

Troen på Gud har han haft med sig, siden han var barn. Faren var præst, og selv om hjemmet ikke var helligt, så bad man aftenbøn hver aften.

- Det har hængt ved, så jeg beder stadig aftenbøn, også når jeg er i knibe.

Nej til kvindelige præster

Den cigarrygende direktør giver dog ikke så meget for kvindelige præster. Som det eneste i sit testamente har han skrevet, at børnene bliver gjort arveløse, hvis han får en kvindelig præst til sin begravelse.

- Jeg synes, at kvinder skal skynde sig ud at blive direktører for Nationalbanken og store firmaer. De skal ikke være læger og præster. Alt med kødets forgængelighed og menneskers svaghed har kvinder en meget lille forståelse for, for de er selv så stærke, siger han og viser atter sin kontroversielle side frem.

Aalbæk nøjes selvfølgelig ikke med at tro på Gud. Han har tilmed mødt Ham. Da bedstemoren døde, havde han ikke set hende længe, fordi han havde travlt med arbejdet. Fyldt med dårlig samvittighed, kørte han straks ud for at se hende.

- Da jeg bøjede mig ned for at give hende et kys på panden, løb en tåre af blod ned ad hendes kind. Det var en vild oplevelse, for selvfølgelig kan det have været noget kemisk, men jeg tror, at det var noget guddommeligt.