Nyheder 28. november 2021

Person fundet død i villabrand

Politiet mener, at der er tale om en af husets beboere
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En person har mistet livet i en villabrand i Taulov ved Fredericia natten til søndag, skriver flere medier.

Politiet oplyser til Fredericia Dagblad, at brandvæsenet modtog melding om branden klokken 04.12. I nogle timer arbejdede brandfolkene med slukningen, inden røgdykkere tidligt søndag kunne gå ind.

Brandfolkene arbejdede blandt andet med at forhindre, at branden skulle sprede sig til omkringliggende bygninger.

Artiklen fortsætter under billedet...

Politiet arbejder på at identificere den person, der døde i en villabrand i Taulov. 
Foto: presse-fotos.dk

Til B.T. fortæller vagtchef Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi, at huset var overtændt, da man nåede derud.

Betegnelsen overtænding bruges i beskrivelsen af et brandforløb og betegner et stadie, hvor en brand i et lokale har udviklet så megen varme, at al brandbart i rummet antændes, selv om det ikke er i direkte kontakt med branden.

Da branden var så meget under kontrol, at røgdykkere kunne gå ind, fandt de indenfor en afdød person, som blev bjærget ud.

Politiet arbejder på at identificere vedkommende, men oplyser til Fredericia Dagblad, at man formoder, at der er tale om den ene person, som er tilmeldt adressen.

Sponsoreret indhold